Så blev det endelig tid igen… 16. Mar 2008
Man kan vist roligt fastslå at udstyret var blevet tørt fra sidste dyk, da jeg onsdag formiddag hoppede i vandet ved Amager Strandpark med Jonas for at scoote en tur på havheksen. Logbogen siger at mit sidste dyk før dette var i Lysekil i starten af august 2007 - siden da har en kombination af overdreven skrivning på speciale og umanerlig dårligt dykkervejr åbenbart holdt mig ude af vandet. Anyways, vi havde et hyggeligt dyk med scooterne - med finner alene havde det nok været anderledes kedeligt. Der var ikke det store dyreliv at se på, og “agility banen” havde nok været knapt så udfordrende at manøvrere i svømmetempo…
Søndagen efter – dvs. d. 16.marts – ville vi så se om det ikke kunne lykkes at komme i vandet og se på noget gammelt skrot på lidt større dybde end ved strandparken. Vejrudsigten var heldigvis med os, så dagens destination blev Østersøen. Vi (2x Jonas, Kenneth og undertegnede) mødtes til direktør-tid i klubben og efter at have indsamlet diverse relevante stumper spredt ud over det meste af byen, var klokken efterhånden blevet ret mange før vi trillede ind på havnen i Ystad. Det var nok ikke i dag vi skulle sejle Østersøen tyndt, hvis vi også skulle hjem i ordentlig tid. Det endelige valg af vrag faldt på S.S. Pan. Det ligger ikke så langt ude, og kun en af os havde tidligere været på det. Grejet ned i båden og afsted med os!
På denne tid af året kan overfladetemperaturen på de kanter ligge ubehagelig tæt på frysepunktet, men sådan var det heldigvis ikke denne søndag - der havde vi “behagelige” 4-5 grader både på vraget og i overfladen. Jonas havde tidligt på ugen hørt rygter om store fisk på vraget, så han havde til dagens dyk oprustet udstyrsgarderoben med en lånt harpun, og befandt sig vist det meste af dagen i en euforisk blodrus der var svær at få ham ud af. Her ses resultatet… eller måske nærmere grunden dertil:
20 kg torsk - mon ikke der blev lidt tilovers til katten også…
Som flaskedykkere er vi naturligvis hamrende usportslige fiskere - ikke nok med at vi har luft med ned, vi gik selvfølgelig også efter den mindste fisk i skolegården. Var vi gået efter den største, var vi nok ikke sluppet fra det med livet i behold 
Bortset fra det, var vraget fint til et “kom igang igen” dyk. Bunddybden er ca. 21 meter, og øverste punkt må være agterdelen, der rager op til ca. 15 meter. Vraget er generelt rimelig ødelagt. Den mest intakte dele er nok agterdelen med ror, den firebladede skrue og resterne af nødrattet på dækket - det er et flot syn der møder en når man kommer svømmende bagud over vraget. Blandt vragresterne mellem denne agterdel og maskinen findes reserveskruen, hvor det dog kun er de to af bladene der er synlige, resten er begravet i mudder og andre vragdele. Derudover rager også stævnen noget op, og ligesom i resten af vragets huller og gemmekroge står også her nogle granvoksne torsk, der får mere end almindelig svært ved at være i gryden. De var vist også det eneste dyreliv på vraget
Alt i alt et fint vrag at dykke hvis man pga. vejret ikke kan komme så langt ud i Østersøen; eller som 3. dyk undervejs tilbage mod havnen; eller hvis man bare vil have et langt ukompliceret vragdyk på lidt lavere vand end Østersøen normalt byder på.
- Anders
- Posted in : Dykkerture
- Author : anders
Comments»
no comments yet - be the first?