jump to navigation

En tarvelig weekend 25. Feb 2007

Ja, det blev så en af de der weekender man ligeså godt kunne have sovet sig igennem. Lørdag skulle vi have været i Kattegatcentret med poderne fra ungdomsskolen, men det blev aflyst da politiet frarådede al udkørsel på Djursland.

Søndagens tur til Kullen (plan B eftersom Østersøen pga vejr og manglende båd var udelukket) blev heller ikke til noget, da vi formodede at vejen ud på Kullen ikke var blevet ryddet for sne og vi var uden båd. Istedet måtte vi - dvs. Bjarne, Ilhan, Niels & mig - så køre en tur til Tisvildeleje for i det mindste at komme i vandet et sted hvor vi regnede med at sigten kunne være nogenlunde. Da vi tog afsted fra klubben, skvattede jeg selvfølgelig ned at trappen, og forvred foden med det resultat at jeg dårligt kunne gå. Tanken om at hinke gennem sand og sne ned til vandkanten med 40kg udstyr på ryggen var ikke særlig appellerende, men jeg tog aligevel med, om ikke andet så for at tage lidt billeder.

Niels & Bjarne efter dykket

Sigten blev rapporteret til ca 2 m og der havde ikke været noget særligt at se på.

Af sådan en weekend kan man lære at man død og pine bare har at udnytte dage med godt vejr til at få dykket, og at det bedst kan betale sig at komme til skade på dage hvor vejret og en grounded båd alligevel ikke lader en komme i vandet. Jeg glæder mig til alle de mange vindstille dage på Østersøen vi må have til gode efter de sidste to måneders uafbrudte blæst og bølger…

- Anders

Comments»

no comments yet - be the first?