På dykkertur i Sydhavet 11. Mar 2007
Endnu en søndag med gedigent blæsevej fra vest og dermed endnu en søndag hvor vi måtte finde noget vrag tæt på en en østkyst at dykke på. Hvor vi tidligere har forsøgt os med Villon, besluttede vi os denne dag for at smutte en tur over Storebælt for at dykke motortorpedobådene i Lunkebugten ved Tåsinge.
Motortorpedobådene er efterladenskaber fra 2. verdenskrig, hvor tyskerne havde dem liggende ved et værft i Svendborg. I krigens allersidste dage stod de med valget om at lade dem falde i de allieredes hænder eller at sænke dem, da flere af dem var nybygninger der endnu ikke var sejlklare. Tyskerne valgte det sidste, og det kan man som sportsdykker kun bifalde!
Vragene af tre af disse motortorpedobåde har længe været kendt og er over årene blevet dykket ivrigt blevet dykket på, men sidste sommer blev de tre til fire da man fandt endnu et sunket eksemplar. Det var bl.a. det der ansporede os til at tage derover, da vi tænkte at det måske ikke var helt lige så mærket af besøg fra dykkere som de andre.
Foto: Jonas Lüttichau
Vejret var helt fantastisk, himlen var skyfri og solen stod højt da vi stod ud af Rantzausminde Havn ved Svendborg. Vi kunne nok godt have fundet en havn lidt tættere på, men Svendborg Sund er jo et af de smukkeste farvande i landet, og når man så samtidig har fået sat en spritny motor på båden få dage forinde, så gjorde det måske heller ikke så meget. Så kunne de 115 hypheste få lov at strække ben undervejs! Her gør Dr. J sig klar til give dem pisk. De øvrige ombord var Sturm, Bjarne, Kirstine, Ilhan & moi.
Foto: Kirstine Underbjerg Larsen
Planen for dagen var måske en anelse ambitiøs - vi ville forsøge at dykke alle fire vrag. Ikke fordi vi regnede med at der var den helt store forskel på dem, de var jo i udgangspunktet ens søsterskibe, men når nu vi var taget helt herover kunne vi jo ligeså godt. Desuden er de ret små - kun 35m lange - så man burde nok kunne se det der var at se på 20-30 min. Med en dybde på 5-10m skulle fire dyk snildt kunne lade sig gøre på 2×12.
Vi lagde ud med nr. 3 - eller det er ihvert fald dens nummer på vragguiden.dk. Sigten var rimelig fornuftig, omkring 5 meter, og der var masser af sollys på vraget. Vi havde planlagt 30 min og det kom til at holde meget godt stik - to “rælingsrunder” og et ekstra kig på det ene torpedorør der lå ude på bunden i styrbord side, så kunne vi dårligt vride meget mere ud af det dyk.
Foto: Jonas Lüttichau
Næste dyk foregik på nr. 2, få hundrede meter fra nr. 3. Den opgivne position vi havde på den, kan ikke have været helt i skoven - vi loddede vraget efter ca. 30 sek søgning! I det store hele et identisk vrag, dog med begge torpedorør stadig siddende på vraget hvor de blev monteret. Her var der også en anelse flere detaljer rundt på og omkring vraget end på det første. Blandt andet stak enden på vraget fri af mudderet så man faktisk kunne se længden på vraget.
Det blev derudover mit første dyk med det nye videokamera - et Sony HC3 i et Nimar hus med 2 x 50w halogen. Kameraet lader til at lave film i glimrende kvalitet, men Nimar huset virker rimelig plastikagtigt og giver desværre ikke mulighed for manuel betjening af kameraets hvidbalance. Til gengæld synes jeg at halogenlyset giver et lækrere varmt lys til video end de HID lygter vi ellers dykker med.
Her er det første spæde forsøg på lidt uv-video - ikke nogen Oscar værdig, men så jeg i det mindste få lov at se hvor godt det fungerer at integrere YouTube her på bloggen 
Kirstine havde også taget sit digitale still-kamera med, så vi fik stort set billedmateriale fra alle dyk. Ovenfor er det Kirstine der er ved at fotografere et eller andet, og nedenfor har hun taget et billede af et af vinduerne i styrehuset. Lemmen med skydeskåret kan klappes ned, og inde bag ved lemmen gemmer sig glasruden der stadig sidder i. Som man kan se var vragene også ganske overbegroede af anemoner og andet salat-tingeltangel, og der var også en del nøgensnegle på dem. Fisk var der imidlertid ikke så mange af - den eneste jeg så var en lille ulk af en slags.
Foto: Kirstine Underbjerg Larsen
Efter dykket på to’eren forsøgte vi at finde nr. 4, men uden held. Lidt ærgeligt, når nu netop nr. 4 var det nyopdagede vrag. Solen stod efterhånden også lavt på himlen, så vi besluttede at prøve heldet på nr. 1 i stedet. Det blev heldigvis hurtigt fundet, så vi nåede lige akkurat i havn inden det blev helt mørkt. Tilbage var så blot at få kastet grejet i bilerne og få sat kurs mod København.
Alt i alt en laaang dag, men også fedt at komme lidt længere væk fra de vante farvande og opdage hvad nye steder kan byde på!
- Anders
- Posted in : Dykkerture
- Author : anders
Comments»
[…] Dykning i lunkebugten […]