jump to navigation

Kattegatcentret med ungdomsskolen 14. Apr 2007

Så blev det langt om længe tid til at tage afsted til Kattegatcentret for at dykke i deres oceanarie. Efter at vi i februar måtte aflyse turen pga. snevejr og med udsigt til super dykkervejr denne april-lørdag, var forventningerne høje da vi tog afsted fra Brøndbyøster. 18 mand i alt i 2 minibusser fyldt til bristepunktet med dykkerudstyr.

Kattegatcenteret er et meget flot akvararie og det er i sig selv grund nok til at besøge Grenå, men nu havde vi jo fået lov til at dykke sammen med alle hajerne, rokkerne og de kæmpe store fladfisk, så det var glassur på kagen som man siger på svensk.

kattegat2.JPG

Det lykkedes os at gennemføre dykning med 17 mand på 3½ time hvilket er en rekord for en ungdomsskoletur og var bestemt også kun gjort mulig af de super omgivelser Kattegatcentret stiller til rådighed. Det er bestemt noget der er besøget værd hvis man får muligheden.

kattegat1.jpg

- Jonas

Comments»

no comments yet - be the first?