Holmen VI & Kullen 6. May 2007
I hele ugen op til så vejrudsigten for Bededagsferien ud til at blive helt kanon til noget dykkeri. Efter at have forsøgt at samle deltagere til en tur på Undine i Østersøen om søndagen, endte Jonas og jeg til sidst med at sejle alene til Kullen. Der var en svag brise fra syd og kun få rynker på vandet, så den første halvdel af turen fra Hornbæk blev tilbagelagt med en hastighed af 33-35 knob. Vi var jo trods alt kun to mand + udstyr i båden. Halvvejs fik vi dog lidt småbølger, dønninger og mere vind ind agten for tværs og fordi båden var let lastet, blev den ret ustabil ved så høj fart (eller rettere: vi blev kastet rundt), så gassen blev lettet til 20 knob resten af vejen.
I Mölle hookede vi op med den kæmpe flok fra klubben der havde været heroppe siden fredag, og havde held til at lokke et par af dem med på at dykke lidt vrag ovenpå det salatchok de angiveligt måtte have fået af de foregående to dages dykning på Kullen.
Dagens første dyk blev derfor på Holmen VI, et vrag som ingen af os havde dykket før. I første omgang var det spændende om positionen passede. Den position vi havde var i ED50, som jeg havde forsøgt at omregne til WGS84, nu måtte vi se om det var lykkedes.
Rundt om spidsen af Kullen var der igen fuldstændig fladt, og vi strøg afsted mod postionen - vi som i Jonas, Kirstine, Jan & mig. Vel ude på positionen kunne vi konstatere at navigatøren nok burde have en Nobel-pris i matematik - postionen passede selvfølgelig perfekt 
(Ok - hvis man kan finde ud af at aflæse i et koordinatsystem og minusse, burde enhver kunne finde ud af det…)
Første hold i blev Jonas og mig - vi fik endvidere fornøjelsen af at binde på med det ny-tilriggede “vragforfang” på ankertovet - en sindig opfindelse kopieret fra PI-dykkerne. Den fungerede nemt og smertefrit da vi endelig fik bakset os ned af tovet - lidt strøm var der alligevel, vel omkring en knob. Jeg blev gjort opmærksom på at løbeskoene nok skal frem lidt oftere, jeg fik vist suget 30 bar på den nedstigning. Et noget mere bekvemt alternativ havde selvfølgelig været at medbringe de scootere der alligevel lå oppe i båden til 2. dyk, men når vraget kun er 25m langt virkede det på forhånd som et temmelig tåbeligt dyk at tage dem med på.
Nede på vraget var der fint lyst. Det var sådan set meget heldigt, taget i betragtning at lygten lå ukampdygtig derhjemme. Der var lidt liner og net, men det meste hang tæt ind til vraget og udgjorde ikke rigtig nogen fare - måske lige pånær for de par fisk og krabber som hang ubehjælpeligt fast mens de udkæmpede den sidste dødskamp. Fisk var der generelt rigtig mange af på vraget. Helt nede bag rorkvadranten, helt inde under den buede ræling lå de store torsk nærmest i lag - Holmen VI må være torskenes Tokyo! Fremme foran maskinskylightet under et spil og noget nedfalden aptering fandt vi borgmesteren - en monstrøs stor torsk der mindst må have været 2 meter mellem øjnene. Jeg så mit liv passere revúe da den åbnede munden, men suget udeblev og vi overlevede mirakløst.
Længere fremme mod stævnen svævede vi hen over første etage på overbygningnen. Anden etage med broen er formentlig sprængt væk, så nu kan man ligge op kigge ned i bygningen som var det et dukkehus. Jonas fandt en lille underkop ved siden af komfuret og forventningsfuldt vendte vi den om, men ak - der var hverken hagekors eller rigsørn under den. Altså intet nazi-merchandise at kigge på i den omgang. Det ville nok også have været lidt pudsigt, eftersom Holmen VI var en bugserbåd der sank under ganske fredelige omstændigheder i lidt hårdt vejr i foråret 1967, men hvad… Vi havde alt i alt et rigtig fint dyk trods voldsomme mængder af fisk, snegle og andet aqua-botanisk tingeltangel. Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at det der med dyreliv og planter måske ikke er så overvurderet alligevel
Da vi kom op, var det Kirstine og Jan’s tur til at smutte i baljen og binde af. De havde også et forrygende dyk. Kirstine, der er biolog af uddannelse mumlede sågar noget om “et af de bedste overhovet”, så helt skidt kan det ikke have været. Op med ankeret og ind til Ablahamn, hvor resten af flokken ventede med det store kolde bord.
Efter lidt til maven og et par timer i solen, var vi blevet godt doven-søvnige, og blev enige om at vi hellere måtte hoppe i egen. Jonas & mig havde lidt motoriseret legetøj med til andet dyk, og besluttede os for at snuppe 45min på maks. 15 meter. Vi startede med at daffe ud or terrorisere et intet anende makkerpar der lå og nød stilheden og dyrelivet på ca. 12m, hvorefter vi satte kursen vestover langs klippeskrænten. Jonas fandt en torsk der lige skulle kigges lidt på. Den havde tilsyneladende fået morgenmaden i den gale hals - der sad i hvert fald en jomfruhummer fast på tvæs i munden mellem gællerne, hvilket gjorde at den ikke kunne lukke munden. Den var ikke meget for at blive taget fat i af to blå handsker, nok især fordi den ene blev stukket ned i kæften på den, men heldigvis var den ikke så stor, så dens modstand var frugtesløs. “Fiskenes Ven nr. 1″ aka Jonas fik fjernet jomfruhummeren og slap torsken, der nu forhåbentlig igen er en glad lille fisk med livet og fremtiden for sig.
Vi trillede videre og da vi skulle til at vende om fandt vi nogle flotte små skyggefulde udhulinger i klippen på ca. 4m, der lidt mindede mig om nogle af de grotter jeg dykkede i ved Poor Knights Island i New Zealand tidligere på året. Her lå også nogle halvstore klippeblokke strøet rundt på bunden, der udgjorde det perfekte sted til lidt slalom med scooteren. Utroligt hvor meget morskab der kan klemmes ud af sådan et lille stykke legetøj. Efter tre kvarter på triggeren kunne vi igen bryde overfladen ved Ablahamn, og begyndte så småt at pakke samme til hjemturen.
Klubbens gummibåd var godt og grundigt læsset på udturen fra Mölle, og da vi alligevel skulle nogenlunde samme vej tilbage, tog vi en god del af det over i RIB’en. Efter et lille smut omkring Mölle havn, var vi snart på vej mod Hornbæk efter endnu en sjov og hyggelig dag i solskinnet ved Kullen.
Foto: Jonas Lüttichau
- Anders
- Posted in : Dykkerture
- Author : anders
Comments»
no comments yet - be the first?