jump to navigation

Ungdomsskolen på Vapper 26. May 2007

Siden Jonas og jeg startede med at undervise i ungdomsskolen for snart 3 år siden, har vi syntes det kunne være fedt hvis vi kunne få de unge med på vraget af Vapper en dag. Det er et rimelig stort vrag, det er rimelig velbevaret, der er ofte god sigt og man kan have en fint dyk uden at komme dybere end 15-18m og endda følge vraget helt op til 6m - på alle måder et fint vrag at dykke når dykkernes niveau er så forskelligt som “under uddannelse til CMAS*” til “CMAS** & nitrox med 70 dyk”. Indtil videre havde det desværre ikke flasket sig at finde en lørdag der lige passede med turdeltagere, vejr, båd og hvad der ellers er af variable. Nu så det imidlertid ud til at lykkes og trods mistanke om moderat sigt på vraget strøg vi afsted med forventningen om et godt dyk.

Vandet var heldigvis ligeså fladt som forleden, og efter en times sejlads havde vi vraget under båden. Præcis samtidig ankom en båd fra Amager Dykkercenter, så vi bandt vores båd bag på deres.

Vapper26maj-01-blog.jpg

Første hold i var Mads, Kia, Rikke og Jonas, næste hold var Thomas, Serkan og Anders. Sidste hold var Jakob og Jonas.

Opsummeret kan man sige at vores dyk mindede meget om tirsdagens oplevelse: Sigten var generelt skidt med ca. 5m på det meste af vraget, mens den nede ved bunden omkring skrue og stævn var fine 12-15m.

Vapper26maj-02-blog.jpg

Nå, men vi havde i hvert fald nogle fine dyk og de unge har fået en god smagsprøve på hvad vragdyk i det østersøske område kan både på.

- Anders

Comments»

no comments yet - be the first?